Få seniorvejledning

Seniorvejlederne har selv erfaring med overgangen fra arbejdsliv til seniorliv.
De står til rådighed for dig, som skal på pension eller er gået på pension og gerne vil forberede dig godt på din kommende seniortilværelse.

Hvad kan du bruge vejledning til?

Seniorvejledernes rolle er at være vejledende, brobyggende og sparringspartner for dig, så du kan forberede dig godt på din kommende seniortilværelse.
Med udgangspunkt i din situation kan seniorvejlederne bl.a hjælpe med:

  • At stille afklarende spørgsmål, så du kommer nærmere dine ønsker for den nye tilværelse
  • At finde frem til fællesskaber og aktiviteter i Aarhus-området
  • At afklare om du ønsker at bruge tiden på frivilligt arbejde
  • At følge og hjælpe ind i nye fællesskaber

Hvordan og hvor foregår seniorvejledningen?

Det er muligt at træffe seniorvejlederne via seniortelefonen på tlf.: 24 27 23 11.
Her kan du enten få telefonisk vejledning, ringe eller sende en sms for at aftale en tid til et fysisk møde.

Du kan ringe til seniortelefonen mandag – torsdag fra kl. 8.00 – 16.00.

Hvem kan få vejledning?

Erfaringer viser, at det er godt at forberede sig allerede inden pensionisttilværelsen går i gang.

Det er dog ikke alle, der har haft muligheden for at forberede sig. Som pensionist, er du derfor lige så velkommen til at henvende dig og få vejledning omkring, hvilke muligheder, der er for dig i din hverdag.

Du får 2000 ekstra timer pr. år

Du får rigtig mange timer til rådighed, når du ikke længere skal på arbejde hver dag.
Seniorvejledningen er en hjælp til, at afklare dine drømme om, hvad du vil udfylde tiden med, når du stopper på arbejdsmarkedet.
I Aarhus har vi rigtig mange gode tilbud, som giver energi til hjerte, hjerne og krop.